Arkiv: Overstået event

Ølsmagning i Hundested Kinos café. Hvilke øl kan vi smage, når vi går i byen lokalt?
Lørdag den 26. april 2025, kl. 15:00.
145 kr
Hundested og Lynæs er beriget med mange gode ølsteder. I Hundested Kinos café smager vi 4 forskellige øl, der findes på øl-kortet hos lokale spise- og udskænkningssteder. For eksempel har Spisehuset Knud gode øl fra Herslev Bryghus, Kamelens Kys har øl fra Det Våde får, mens Surfcenteret/Madbaren har specialiseret sig i To Øl. Ja, de har mere end to øl, det er bryggeriet fra Svinninge der er tale om!
Efterfølgende går vi ned til Halsnæs Bryghus, hvor vi går ombord på Øl Planken der består af 4 aktuelle egne øl fra deres haner.
Denne lørdag eftermiddag med ølsmagning er den sidste af 6 ølsmagninger, hen over efterår 2024, vinter og forår 2025. Vi håber vi ses igen i 2025/2026?
Det er vores faste foredragsholder når det gælder Ølsmagning i Kino, Flemming Holst, der fortæller om øllene og den historie der knytter sig til øllene. Flemming er medlem af arrangementsgruppen i foreningen, Hundested Kino. Han er mangeårigt aktivt medlem af Danske Ølentusiaster og har holdt ølforedrag siden 2004.